Politiets Efterretningstjeneste - Danish Security and Intelligence Service Til forsiden
UdskrivEnglishعربي
Forside > Arbejdsområder > Forebyggende sikkerhed og beredskab > Informationssikkerhed
Forside
Generelt om PET
Arbejdsområder
Informationssikkerhed
sikkerhedsgodkendelse
Metoder
Kontrol
Organisation
Job i PET
Center for Terror-analyse (CTA)
Samarbejdspartnere
Nyheder
Publikationer
FAQ
Links
Kontakt
English
عربي
Informationssikkerhed

Statsministeriet har fastsat et cirkulære (nr. 204 af 7. december 2001.) om behandlingen af oplysninger, der er af fælles interesse for NATO-landene og EU, samt andre oplysninger, som det offentlige har en interesse i at beskytte.

Som national sikkerhedsmyndighed er det Politiets Efterretningstjenestes opgave at yde vejledning og bistand samt føre tilsyn med de civile myndigheders forvaltning og efterlevelse af bestemmelserne i dette cirkulære. Endvidere er Politiets Efterretningstjeneste ansvarlig for, at bestemmelserne overholdes internt i politiet.

Bestemmelserne har til formål gennem en række personelmæssige, fysiske og proceduremæssige foranstaltninger at beskytte informationerne mod uautoriseret indsigt og ændring. Derfor skal personer, som skal have indsigt i følsomme oplysninger, sikkerhedsgodkendes. Ifølge cirkulæret kan man blive sikkerhedsgodkendt til 4 forskellige klassificeringsniveauer: TIL TJENESTEBRUG, FORTROLIGT, HEMMELIGT og YDERST HEMMELIGT. Disse klassificeringsgrader modsvarer sikkerhedsklassificeringen af de dokumenter, den pågældende person skal have adgang til.

Selve godkendelsen foretages af den myndighed, hvor vedkommende er ansat. Men Politiets Efterretningstjeneste foretager efter anmodning fra den pågældende myndighed en personundersøgelse, som har til formål at afklare, om der er betænkeligheder ved at sikkerhedsgodkende den pågældende.

Cirkulæret angiver også, hvordan de civile statslige myndigheder skal opbevare og sikre klassificerede dokumenter. Politiets Efterretningstjeneste bistår i den forbindelse med rådgivning om alarmsystemer, bygningsindretning og opbevaringsmidler, herunder også om beskyttelse af oplysninger, som opbevares og formidles elektronisk.