I ethvert samfund er der grupper eller personer, der i større eller mindre grad er villige til at benytte ekstreme og udemokratiske metoder for at nå politiske, ideologiske eller religiøse mål. Der kan være tale om, at man ved hjælp af magt, f.eks. vold, hærværk, trusler eller anden forstyrrelse af samfundsordenen forsøger at øve indflydelse på offentlige anliggender. Efterforskningen på dette område sker med udgangspunkt i straffelovens § 114f eller § 114g.

Traditionelt har det været de venstreekstremistiske og højreekstremistiske miljøer, som har været genstand for Politiets Efterretningstjenestes interesse på ekstremismeområdet. Men igennem årene og særligt de senere år har man kunnet konstatere, at grupper eller personer også har været villige til i større eller mindre grad at benytte ekstreme og udemokratiske metoder i kampen for at fremme enkeltsager. Som eksempel kan nævnes de politisk/ideologisk motiverede handlinger, der har været begået af grupperinger og enkeltpersoner på udlændingeområdet.

Det venstreekstremistiske miljø har traditionelt bestået af flere forskellige grupper, der hver for sig kæmper for egne "mærkesager", men som overordnet har den samme ideologiske grundholdning, hvor man er imod kapitalisme og globalisering, og hvor både visse statslige myndigheder og private foretagender opfattes som symboler på magt og kapital.

Selv om sådanne grupper bl.a. har været betegnet som autonome og anarkister, er det åbenbart, at man er organiseret og har en struktur, der bevirker, at man kan samles omkring forskellige mærkesager. Der er samtidig konstateret et godt samarbejde mellem sådanne bevægelser internationalt, herunder i forbindelse med antiglobaliseringsmodstanden. Her har venstreekstremistbevægelser med forskellige mærkesager været i stand til at organisere og mobilisere sig internationalt på en måde, som i de senere år har ført til omfattende uroligheder både i europæiske og amerikanske byer.

Et andet eksempel på internationalt samarbejde blandt venstreekstremistiske grupperinger er de anti-nazidemonstrationer rundt om i Europa, hvor det flere gange er kommet til voldsomme kampe mellem højre- og venstreekstremistiske demonstranter med alvorlige ordensmæssige konsekvenser til følge. Herhjemme såvel som i udlandet har man med udspring i det venstreekstremistiske miljø set militante dyreaktivister udøve groft hærværk. Også her er der konstateret et internationalt samarbejde.

Også det højreekstremistiske miljø i Danmark består af flere grupper og bevægelser. De er struktureret meget forskelligt – nogle har vedtægter og partiprogram, mens andre er mere uorganiserede. Grupperne er dog fælles om at sprede og fremme stærkt racistiske budskaber, ligesom der forekommer mere systematisk intimidering af personer, der arbejder for integration og tolerance. Aktiviteter, der vil kunne bidrage til en øget polarisering, som igen vil kunne indebære en forøget risiko for uro i samfundet.

Flere af grupperne har deres egne hjemmesider, og der har også været gjort forsøg på at markere sig partipolitisk. Fælles for bevægelserne er et samarbejde med ligesindede i udlandet, hvor man aktivt deltager i hinandens aktiviteter som f.eks. møder, demonstrationer og White Power koncerter samt den årlige Rudolf Hess March.