Med terrorpakken blev der gennemført en ændring af udlændingeloven bl.a. for at styrke efterretningstjenesternes samarbejde med udlændingemyndighederne.

Lovændringen betyder, at udlændingemyndighederne kan videregive oplysninger til Politiets- og Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis sagen har sikkerheds- eller efterretningsmæssig betydning for de to tjenesters arbejde. Lovændringen har ført til, at Politiets Efterretningstjeneste i 2002 kunne indlede en væsentlig styrkelse af samarbejdet med udlændingemyndighederne. Tjenesten har i den forbindelse bl.a. over for udlændingemyndighederne nærmere defineret de tilfælde, hvor en sag kan have en betydning for efterretningstjenestens arbejde, og man har sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste briefet personalet i Udlændingestyrelsen og hos statsamterne om kriterierne for videregivelse og om de to tjenesters arbejde i øvrigt. Kriterierne for, hvornår en sag skal videregives, bliver løbende tilpasset den aktuelle trusselsvurdering.

Samarbejdet på udlændingesagsområdet skal navnligt sikre, at udlændinge, der må antages at kunne udgøre en fare for statens sikkerhed, ikke får ophold i Danmark.

Politiets Efterretningstjeneste vurderer på baggrund af de modtagne oplysninger fra Udlændingestyrelsen, hvorvidt en person må anses at udgøre en fare for statens sikkerhed i udlændingelovens forstand. Såfremt dette er tilfældet, vil efterretningstjenesten meddele dette til justitsministeren, som på den baggrund vil afgive en indstilling til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Det er herefter vurderingen fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, som kommer til at danne baggrund for den afgørelse, der skal træffes af udlændingemyndighederne, om hvorvidt den pågældende skal nægtes ophold i Danmark. Der er ikke adgang til at indbringe vurderingen af, at en udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed for anden forvaltningsmyndighed.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan ligeledes på baggrund af en indstilling fra justitsministeren bestemme, at de oplysninger, der har ført til den vurdering, at en udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed, af sikkerhedsmæssige grunde ikke skal videregives til den pågældende udlænding, dennes repræsentant eller den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.

Samarbejdet skal desuden sikre, at efterretningstjenesten får oplysninger om personer, der på anden måde kunne have efterretningsmæssig interesse. Det drejer sig bl.a. om personer, som efterretningstjenesten, der er ansvarlig for den indre sikkerhed, bør vide befinder sig i landet. Det gælder f.eks. sprængstofeksperter, personer med relationer til terrororganisationer eller med sympatier for sådanne, personer med tilknytning til andre landes efterretningstjenester m.fl.

Politiets Efterretningstjenestes efterforskning kan i disse tilfælde bestå i at holde sig orienteret om den pågældendes omgangskreds, adfærdsmønster mv. Heri kan ligge det forhold, at pågældende ikke umiddelbart anses for at være til fare for statens sikkerhed, men evt. over tid kan vise sig at blive det, således at pågældendes opholdstilladelse skal søges inddraget.

I Politiets Efterretningstjenestes kontraterrorafdeling er der som følge af ændringerne etableret et udlændingesekretariat til håndtering af udlændingesagerne.

Det er ikke offentligt tilgængeligt, i hvor mange sager, der er givet afslag på asyl som følge af lovændringen, eller i hvor mange tilfælde, man har konstateret, at der var oplysninger af efterretningsmæssig interesse. Dog vil kontroludvalget en gang årligt blive orienteret af regeringen om de sager, hvor de nye regler har fundet anvendelse.