Politiets Efterretningstjenestes arbejde og metoder er reguleret af de samme regler i retsplejeloven, som gælder for det øvrige politi. Retsplejeloven indeholder dog på enkelte områder nogle særlige regler for efterforskning af de forbrydelser, som er omfattet af  straffelovens kapitler 12 og 13., og som derfor danner en særlig ramme for efterretningstjenestens efterforskning.

Der er således ingen særskilt lovgivning for Politiets Efterretningstjeneste, men justitsministeren har den 9. maj 1996 udsendt en instruks, der nærmere uddyber efterretningstjenestens opgaver og ansvar.

Politiets Efterretningstjeneste har ikke, som det øvrige politi og anklagemyndigheden, i dag kompetence til at rejse tiltale i straffesager. Giver efterretningstjenestens efterforskning grundlag for at rejse en egentlig straffesag, overgives sagen til det almindelige politi eller anklagemyndigheden. Selve tiltalen i sager omfattet af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13 skal dog i givet fald rejses af justitsministeren, jf. straffelovens særlige bestemmelser herom. Justitsministeren vil i en sådan sag træffe sin beslutning på grundlag af en indstilling fra Rigsadvokaten.

Politiets Efterretningstjeneste er som andre offentlige myndigheder omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Begge disse love indeholder bestemmelser, som gør det muligt at undtage oplysninger, det er nødvendigt at beskytte af hensyn til rigets sikkerhed og landets forhold til udenlandske samarbejdspartnere og fremmede magter. Det betyder i praksis, at en stor del af efterretningstjenestens oplysninger og korrespondance ikke vil være undergivet aktindsigt og derfor ikke vil være tilgængelig for offentligheden.

Persondataloven gælder udtrykkeligt ikke for efterretningstjenestens registre. I stedet er der nedsat et udvalg, som har til opgave at kontrollere tjenestens registreringer.