Den 10. juni 2006 trådte en lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love i kraft, som indeholder nye tiltag mod terrorisme. Lovens ene formål er at gennemføre dele af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse og den bagvedliggende rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe om det danske samfunds indsats og beredskab over for terror. Lovens andet formål er at gennemføre de lovændringer, der er nødvendige for, at Danmark kan ratificere Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme, der indebærer en forpligtelse til at kriminalisere visse forberedende handlinger til terrorhandlinger, samt FN´s konvention om nuklear terrorisme.

Loven indeholder en række tiltag, der skal forbedre politiets muligheder for at forebygge, efterforske og bekæmpe terrorhandlinger:

Strafbart at hverve eller oplære til terror

Der er indsat nye bestemmelser i straffeloven om hvervning og oplæring til at begå terrorhandlinger. Strafferammen er fastsat til fængsel indtil 6 år eller 10 år (under særligt skærpende omstændigheder 16 år) afhængig af, hvilke handlinger der hverves/oplæres til. Endvidere er det som noget nyt gjort strafbart at lade sige hverve eller oplære til at begå terrorhandlinger. For en sådan adfærd er der fastsat en strafferamme på fængsel indtil 6 år.

Politiets Efterretningstjenestes indhentelse og videregivelse af oplysninger

Politiets Efterretningstjeneste kan efter lovændringen videregive oplysninger til Forsvarets Efterretningstjeneste, uden at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en nærmere konkret vurdering og interesseafvejning i forhold til den enkelte oplysning. Politiets Efterretningstjeneste kan således videregive oplysninger til Forsvarets Efterretningstjeneste i det omfang, videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver eller varetagelse af Politiets Efterretningstjenestes opgaver.

Der er endvidere etableret et særligt lovgrundlag for Politiets Efterretningstjenestes indhentelse af oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, således at disse myndigheder ikke i hvert enkelt tilfælde skal foretage en nærmere konkret vurdering og interesseafvejning i forhold til den enkelte oplysning. Politiets Efterretningstjeneste kan indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder i det omfang, oplysningerne kan have betydning for varetagelse af Politiets Efterretningstjenestes opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (herunder straffelovens terrorbestemmelser).

Retskendelse i forbindelse med telefonaflytning

Proceduren for indhentelse af kendelse til at iværksætte indgreb i form af telefonaflytning og fremadrettede teleoplysninger er forenklet, således at politiet kun behøver at indhente én forudgående kendelse, der giver mulighed for bl.a. at aflytte den mistænkte person, uanset hvilke telekommunikationsmidler den pågældende måtte vælge at benytte sig af. Der er tale om en ændring i forhold til den tidligere ordning, hvorefter en kendelse om aflytning og teleoplysning skulle angive de konkrete telefonnumre, der må aflyttes eller indhentes teleoplysning om. En kendelse "på person" har karakter af en tilføjelse til en sådan kendelse. Ændringen gælder kun for kendelser vedrørende telefonaflytning og teleoplysning i forbindelse med efterforskning af en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13. De almindelige regler for, hvornår indgrebet kan foretages, er videreført uændret, og der er således ikke tale om, at politiet kan foretage telefonaflytning og få teleoplysninger i videre omfang end tidligere. Domstolene har endvidere efterfølgende adgang til at føre kontrol med de telefonnumre, som indgrebet har været rette imod, og som ikke har været anført i kendelsen.

Teleobservation

Endvidere er spørgsmålet om såkaldt teleobservation nu udtrykkeligt reguleret i retsplejeloven. Det er således indsat bestemmelser om, hvilke betingelser, herunder krav om kendelse, der skal være opfyldt for indhentelse af oplysninger fra udbydere af telenet og teletjenester om, hvilke mobiltelefonmaster en mistænkts mobiltelefon løbende er i kontakt med, herunder oplysninger om den anvendte celle og efter omstændighederne oplysning om afstand mellem mobiltelefonen og masten.

Forstyrrelse af radio- eller telekommunikation

Med henblik på at forebygge konkret forestående terrorhandlinger eller anden alvorlig kriminalitet er der indsat en udtrykkelig bestemmelse i retsplejeloven om forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation i helt særlige tilfælde. Efter bestemmelsen kan politiet på grundlag af en kendelse forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikation, hvis der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge, at der vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13. Det er endvidere en betingelse, at lovovertrædelsen kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

TV-overvågning

Der er indsat en udtrykkelig bestemmelse i tv-overvågningsloven, hvorefter politiet kan henstille, at offentlige myndigheder eller private foretager tv-overvågning i overensstemmelse med gældende lovgivning. Henstilling om at iværksætte tv-overvågning forudsættes navnlig anvendt, hvor tv-overvågning vurderes at kunne have betydning for forebyggelse eller efterforskning af eventuelle terrorangreb.

Der er endvidere indsat en bestemmelse i tv-overvågningsloven, der giver politiet mulighed for at meddele offentlige myndigheder eller private, som foretager eller planlægger at iværksatte tv-overvågning efter gældende lovgivning, pålæg med hensyn til kvaliteten af optagelser af billeder på videobånd, film eller lignende samt med hensyn til opbevaringen af sådanne optagelser.

Politiets Efterretningstjenestes adgang til passageroplysninger

Med henblik på at sikre Politiets Efterretningstjeneste en hurtigere og mere effektiv adgang til standardmæssige oplysninger om flypassagerer (passageroplysninger) er der givet Politiets Efterretningstjeneste adgang til sådanne oplysninger fra luftfartsselskaberne uden rettens kendelse. Luftfartsselskaberne er således pålagt at registrere og opbevare i 1 år samt på begæring af Politiets Efterretningstjeneste at udlevere nærmere angivne passageroplysninger til brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Der er endvidere fastsat regler om Politiets Efterretningstjenestes on-line adgang til luftfartsselskabernes bookingsystemer.

Anti-terrorpakken i 2002

Den såkaldte logningsbestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved anti-terrorpakken 2002, hvorved der bl.a. indførtes en pligt for teleselskaber og internetudbydere til "logning" af trafikdata, der er relevante for politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v., ligesom der med hjemmel i loven blev givet mulighed for at fastsætte nærmere administrative regler om udbydernes bistand til politiet i forbindelse med disse indgreb. På baggrund af denne hjemmel har Justitsministeriet den 28. september 2006 udstedt den såkaldte "logningsbekendtgørelse", der træder i kraft den 15. september 2007. Logningsbekendtgørelsen indeholder nærmere regler for, hvilke typer af oplysninger det pålægges henholdsvis teleselskaber og internetudbydere at registrere og opbevare i 1 år, og hvorledes registreringen skal foregå. Oplysningerne skal registreres og opbevares således, at de kan anvendes som led i politiets efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. De almindelige regler for, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at politiet kan få udleveret de pågældende oplysninger er ikke ændret, hvorfor politiet fortsat skal indhente rettens kendelse for at få udleveret oplysningerne, eller få udleveret oplysningerne på "øjemedet" og derefter forelægge sagen for retten med anmodning om, at indgrebet godkendes.