Politiets Efterretningstjeneste - Danish Security and Intelligence Service Til forsiden
UdskrivEnglishعربي
Forside > Arbejdsområder > Sikkerhed > Aktionsstyrken
Forside
Generelt om PET
Arbejdsområder
Sikkerhed
Livvagtsstyrken
Aktionsstyrken
Observationsstyrken
Forhandlergruppen
Sikringsgruppen
Teknisk center
Metoder
Kontrol
Organisation
Job i PET
Center for Terror-analyse (CTA)
Samarbejdspartnere
Nyheder
Publikationer
FAQ
Links
Kontakt
English
عربي
Aktionsstyrken

PET’s aktionsstyrke er en specialenhed i efterretningstjenesten, der har til opgave at opretholde et operativt antiterrorberedskab og medvirke til bekæmpelse af alvorlige former for kriminalitet ved at tilvejebringe forsvarlige løsningsmuligheder i vanskelige indsatsopgaver for politiet, hvor den almindelige politiuddannelse og -udrustning ikke er tilstrækkelig.

Aktionsstyrken består af et antal politifolk, der indgår i et beredskab, som er i stand til at reagere på en pludselig opstået situation. Når aktionsstyrken ikke er på opgave, bliver der trænet i taktiske indsatser, skydning og lignende.

Som udgangspunkt skal man have været ansat fem år i politiet, før man kan søge optagelse i aktionsstyrken, og selve optagelsesprøven består af både fysiske og mentale prøver. Ud over god fysisk form skal man være i besiddelse af ro, besindighed, omtanke og gode samarbejdsevner for at blive optaget i aktionsstyrken.  

Når først man er optaget, følger et langvarigt og intensivt træningsforløb. Uddannelsen omfatter bl.a. skudkamp i lukkede rum, brandslukning, befrielse af gidsler i fly, huse og busser, avanceret førstehjælp, indsats fra tage og helikoptere samt aktioner til søs. Aktionsstyrkens opgaver omfatter bl.a.:

• Gidselredning

• Farlige anholdelsesaktioner

• Planlægning, styring og udførelse af vanskelige indsatsopgaver

• Særlig personbeskyttelse

• Særlige observationsopgaver

Aktionsstyrken har et løbende samarbejde med enheder fra forsvaret, der yder assistance med både personale og materiel som støtte i operative opgaver og i forbindelse med uddannelse. Derudover er der etableret arbejdsgrupper for samordning af viden, teknik og taktik, der anvendes i forbindelse med operative opgaver og uddannelse, hvor forsvaret yder støtte til politiet. Det internationale samarbejde mellem indsatsstyrker i Europa udbygges til stadighed for at udvikle og udnytte de tekniske og taktiske kapaciteter, som indsatsenhederne besidder. Aktionsstyrken deltager således i mødefora og arbejdsgrupper med de nordiske lande og EU-landene.