|
Der har til alle tider eksisteret myter om efterretningstjenester. Her forsøges der givet svar på nogle af de spørgsmål, der oftest stilles om f.eks. Politiets Efterretningstjeneste.
Hvorfor al hemmelighedskræmmeriet?
Politiets Efterretningstjeneste beskytter oplysninger, som af forskellige hensyn ikke kan komme til offentlighedens kendskab. Det skyldes, at Politiets Efterretningstjeneste som en del af den offentlige forvaltning er undergivet reglerne om tavshedspligt. Allerede af den grund må tjenesten opretholde fortrolighed om personsager og sager, som er under efterforskning. Men herudover hænger beskyttelseshensynet også sammen med den måde, hvorpå en efterretningstjeneste nødvendigvis må arbejde for at være effektiv.
I forbindelse med sin indhentningsvirksomhed modtager tjenesten i vidt omfang oplysninger fra samarbejdspartnere i ind- og udland. Det er en forudsætning, at oplysningerne alene anvendes til efterretningsmæssig brug og ikke videregives til andre. Det gælder selvsagt også de oplysninger, som tjenesten i stadigt stigende omfang modtager og indhenter fra kilder i de miljøer, der er under efterforskning.
Hvis Politiets Efterretningstjeneste tilsidesætter hensynet til samarbejdspartnere og kilder, kan det ikke blot konkret bringe kilder eller andre personer i en overhængende fare, men vil tillige mere generelt kunne få den effekt, at tjenesten ikke fremover modtager relevante oplysninger. En sådan udvikling ville påvirke tjenestens effektivitet og således kunne få indflydelse på Danmarks indre sikkerhed.
Terroradvarsler
Politiets Efterretningstjeneste bliver ofte spurgt om, hvor meget tjenesten vil oplyse til den brede befolkning, hvis man har mistanke om eventuelle terrortrusler. Det er et spørgsmål, som løbende drøftes i tjenesten og med de relevante samarbejdspartnere og interessenter, og som det ikke er muligt at lægge en fast politik for, idet det selvsagt må vurderes i hvert enkelt konkrete tilfælde.
Men generelt er det Politiets Efterretningstjenestes opfattelse, at der bør ligge tungtvejende realiteter bag en trussel, før man udsender en offentlig advarsel og, at befolkningen i givet fald skal have en reel mulighed for at kunne tage forholdsregler, og dette forudsætter selvsagt en vis konkretisering af truslen.
Se Offentlighed om terrortrusler for en nærmere diskussion af spørgsmålet.
Sikkerhed og offentlighed
Der er i de senere år konstateret en stigende medieinteresse for de sikkerhedsforanstaltninger, som ofte er knyttet til forskellige begivenheder og personer, der har offentlighedens bevågenhed.
PET er imidlertid generelt meget tilbageholdende med at udtale sig både om konkrete og mere generelle forhold af sikkerhedsmæssig betydning for sådanne begivenheder og personer.
Det skyldes, at PET ikke ønsker at give personer eller grupper, der udgør en sikkerhedsmæssig risiko, oplysninger, som de kan bruge i deres eventuelle planlægning af kriminelle handlinger.
Samtidig ønsker PET ikke at bidrage til at sætte mediefokus på de sikkerhedsmæssige aspekter i forhold til en konkret begivenhed eller person, da det ikke kan udelukkes, at et sådant fokus kan inspirere eller fremprovokere sikkerhedsmæssige trusler.
Kan PET aflytte hvem de vil?
Nej. For at kunne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden skal der for det første være begrundet mistanke om, at den eller de forbrydelser, der er tale om, truer eller kan true Danmarks indre sikkerhed (se straffelovens kapitler 12 og 13).
For det andet er PET – i lighed med det øvrige politi – omfattet af retsplejelovens regler. Det betyder, at iværksættelsen af aflytninger og andre indgreb i meddelelseshemmeligheden forudsætter, at der indhentes en dommerkendelse. Inden kendelsen forelægges domstolen skal indgrebet i hvert enkelt tilfælde godkendes af PET's chef eller dennes stedfortræder.
I kendelsen angives også hvor længe, indgrebet må foretages. Dette tidsrum skal være så kort som muligt og maksimalt 4 uger. Kræver sagen, at indgrebet forlænges yderligere, skal der indhentes en ny kendelse ved domstolen.
Kan PET registrere hvem de vil?
Det er PET's opgave at overvåge, forebygge og forhindre forbrydelser, der kan true Danmarks indre sikkerhed og Danmarks selvstændighed som demokrati. Et væsentligt element for at kunne varetage denne opgave består i at indsamle, analysere og registrere oplysninger.
Det forhold, at en person eller organisation har været genstand for efterforskning, kan føre til, at der foretages en egentlig registrering, såkaldte personsager og organisationssager. Hver enkelt registrering skal godkendes af et særligt kontroludvalg – det såkaldte Wamberg-udvalg, og der eksisterer klare frister for, hvor længe oplysningerne må være registreret. Person- og organisationssager skal slettes, når sagerne ikke længere er aktuelle. En sag skal senest slettes, såfremt der i en periode på 10 år ikke er tilført sagen nye registreringsværdige oplysninger. Ingen person må registreres alene på grund af lovlig politisk virksomhed.
Hvis Politiets Efterretningstjeneste på baggrund af en henvendelse fra en myndighed eller på eget initiativ ønsker at videregive oplysninger om en person til myndigheden, skal spørgsmålet ligeledes først forelægges for Wamberg-udvalget, der skal godkende videregivelsen.
I forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af personer, der skal arbejde med følsomme oplysninger, er det PET, der som national sikkerhedsmyndighed foretager undersøgelserne. I den forbindelse registrerer PET de personer, der bliver sikkerhedsgodkendt.
Hvorfor kan PET ikke kommentere konkrete sager?
PET's arbejde er først og fremmest forebyggende. PET kan derfor ikke løse sine opgaver effektivt, hvis personer, der planlægger kriminalitet (af den type, som PET er forpligtet til at efterforske), kan inddrage detaljeret viden om PET's kilder, metoder og samarbejdspartnere som en del af deres planlægning. For det andet risikerer man at kompromittere kilder og samarbejdspartnere. Det kan dels få meget alvorlige konsekvenser for de pågældende kilder, som ofte opererer i de miljøer, der er genstand for efterforskningen, dels kan det afholde samarbejdspartnerne fra at bidrage med oplysninger, som er afgørende for PET's arbejde.
Kan PET fortælle, om man bliver overvåget?
Der gives som oftest ikke aktindsigt i oplysninger, som PET har om en person.
Baggrunden for denne retstilstand er, at det vil kunne skade PET's virksomhed, hvis man gav en person indsigt (egen-acces) i oplysninger, som PET har om den pågældende. Det ville således kunne modvirke løsningen af de opgaver, som PET skal varetage, hvis en person ved at få aktindsigt (egen-acces) f.eks. bliver i stand til at vanskeliggøre afsløringen eller opklaringen af et eventuelt strafbart forhold.
Det oplyses heller ikke, at efterretningstjenesten ikke er i besiddelse af oplysninger om en person.
Dette skyldes, at det også vil kunne skade PET's virksomhed, hvis personer, om hvem PET ingen oplysninger har, fik dette at vide. Gjorde man det, ville en person, der ikke fik denne oplysning, nemlig modsætningsvis kunne slutte sig til, at efterretningstjenesten er i besiddelse af oplysninger om den pågældende.
Et afslag på aktindsigt (egen-acces) er således ikke ensbetydende med, at en person er registreret hos PET eller, at PET i øvrigt har oplysninger om den pågældende. Når en person, der ikke er registreret, ikke kan få oplysninger herom, skyldes det alene de ovennævnte beskyttelseshensyn.
Dette spørgsmål har gentagne gange været forelagt Justitsministeriet og Folketingets Ombudsmand, som ikke har fundet anledning til at ændre PET's afgørelser herom.
Hvorfor bliver der så sjældent dømt personer for f.eks. spionage, terrorisme og ekstremisme i Danmark?
PET's primære opgave er at arbejde præventivt. En række af de forbrydelser, som PET har til opgave at efterforske, er så alvorlige for samfundet, at de skal forhindres på et så tidligt tidspunkt som muligt. Dette indebærer, at PET's aktiviteter som oftest vil rette sig mod at afbryde iværksættelsen af handlingsforløb allerede inden disse får en sådan karakter, at der vil være grundlag for at straffe de pågældende for forsøg på at begå forbrydelsen.
Hermed adskiller Politiets Efterretningstjenestes virksomhed sig fra den efterforskning, der foregår ved det øvrige politi, hvor man ofte vil være i den situation, at man først får kendskab til en lovovertrædelse, når den er begået.
Derfor er det også karakteristisk, at de fleste af de forhold, som efterretningstjenesten beskæftiger sig med, ikke udvikler sig til egentlige straffesager. Det betyder imidlertid også, at resultatet af tjenestens arbejde traditionelt ikke er kommet eller skal komme til offentlighedens kendskab på samme måde, som det er tilfældet for det øvrige politis vedkommende. Dette kan dog til en vis grad komme til at ændre sig. Det skyldes, at den nye terrorlovgivning har udvidet efterretningstjenestens arbejdsområde således, at tjenestens efterforskning i højere grad end tidligere vil kunne komme til at danne grundlag for egentlige straffesager eller andre mere offensive tiltag.
Efterforsker PET industrispionage?
Sager om industrispionage efterforskes som udgangspunkt af det almindelige politi. Kun hvis der måtte være mistanke om, at en fremmed efterretningstjeneste er involveret i industrispionage, vil det falde inden for PET's arbejdsområde.
PET har i samarbejde med Dansk Industri i september 2003 udgivet en vejledning om industrispionage.
Kan man få oplyst, om man er blevet aflyttet af PET?
Det er retten, der afgør, hvorvidt en person skal have besked om, at vedkommendes telefon er blevet aflyttet af politiet. Det er samtidig den ret, der har givet tilladelse til aflytningen, der i så fald giver besked til den pågældende om, at vedkommende er blevet aflyttet.
Hvem passer PET's livvagter på?
Af sikkerhedsmæssige årsager er PET som udgangspunkt meget tilbageholdende med at oplyse, hvem man yder personbeskyttelse, hvor mange livvagter der indgår i opgaven, hvilke metoder man arbejder efter o.s.v. Det skyldes først og fremmest, at disse oplysninger ikke skal kunne udnyttes af personer eller grupper, der måtte have planer eller intentioner om at forulempe eller på anden måde skade de personer, der er genstand for PET's beskyttelse.
Hertil kommer, at de forhold, der har nødvendiggjort beskyttelsen samt det forhold, at man er under beskyttelse, kan - afhængig af omstændighederne - opleves som belastende. Derfor har de pågældende personer krav på tjenestens fortrolighed.
Hvordan bliver man ansat i PET?
Rekrutteringen af nye medarbejdere til PET foregår for polititjenestemændenes vedkommende via interne opslag i dansk politi. Nyansat politipersonale stationeres i starten oftest i enten livvagtsafdelingen eller observationsafdelingen, hvorefter de kan søge stilling i en sagsbehandlende afdeling.
Nye medarbejdere til det administrative område rekrutteres ligeledes primært via interne opslag i dansk politi, men der suppleres jævnligt med eksterne. Der er udfærdiget job-profiler på hvert enkelt administrativt job i PET, og ved ledighed udvælges nye medarbejdere efter en afvejning af kravene i jobprofilen og ansøgernes personlige og faglige kompetencer.
Juridiske fuldmægtige til politiet og anklagemyndigheden ansættes via Justitsministeriet og fuldmægtigene er typisk stationeret i PET i 2 - 3 år.
Akademiske medarbejdere, herunder medarbejdere med særlig sproglig kompetence, rekrutteres gennem eksterne opslag. Besættelsen sker efter behov og ansættelsen sker efter kvalifikationer.
Til top
|