Som Danmarks nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste skal Politiets Efterretningstjeneste forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund. Tjenesten har således som hovedopgave at modvirke og bekæmpe trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed.

Det er imidlertid ikke alene en efterretningsopgave at opretholde den indre sikkerhed. Det kræver en vedvarende, bredspektret og samordnet indsats fra en lang række myndigheders side. Her har Politiets Efterretningstjeneste som national sikkerhedsmyndighed selvsagt en central rolle i bestræbelserne på at sikre, at der i forhold til de enkelte delkomponenters bidrag er retning og substans på den samlede indsats.

I sin efterretningsvirksomhed har tjenesten som hovedopgave at overvåge og efterforske handlinger eller foretagender, som kan udvikle sig til at blive en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed og den lovlige samfundsorden samt forhindre, at sådanne handlinger eller foretagender realiseres eller udvikler sig.

De handlinger, som i den forbindelse er omfattet af efterretningstjenestens ansvarsområde, er først og fremmest de handlinger, som er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13. Det gælder angreb på statsforfatningen, terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, ekstremisme og spionage. Politiets Efterretningstjeneste skal gennem sin virksomhed skabe grundlaget for, at sådanne trusler kan håndteres så tidligt og så hensigtsmæssigt som muligt (Justitsministerens bestemmelser om tjenesten indeholder en beskrivelse af efterretningstjenestens opgaver).

Politiets Efterretningstjeneste arbejder altså i vidt omfang forebyggende. Gennem de oplysninger, som efterretningstjenesten indsamler, bearbejder og analyserer, er det målet at tilvejebringe mest mulig information om tjenestens målpersoner og –gruppers kapacitet, vilje og evne til at begå de nævnte handlinger.

På den baggrund udarbejder tjenesten vurderinger og risikoanalyser, som igen lægges til grund ved en vurdering af, hvilke aktiviteter der bør sættes i værk for at afværge, at eventuelle trusler udvikler sig yderligere. En sådan aktivitet kan blandt andet bestå i fortsat overvågning af målpersoner eller -grupper med det sigte at vurdere, om en identificeret potentiel trussel udvikler sig. Hermed adskiller Politiets Efterretningstjenestes virksomhed sig fra den efterforskning, der foregår ved det øvrige politi, hvor man ofte vil være i den situation, at man først får kendskab til en lovovertrædelse, når den er begået.

Derfor er det også karakteristisk, at de fleste af de forhold, som efterretningstjenesten beskæftiger sig med, ikke udvikler sig til egentlige straffesager. Det betyder imidlertid også, at resultatet af tjenestens arbejde traditionelt ikke er kommet eller skal komme til offentlighedens kendskab på samme måde, som det er tilfældet for det øvrige politis vedkommende. Dette kan dog til en vis grad komme til at ændre sig. Det skyldes, at den nye terrorlovgivning har udvidet efterretningstjenestens arbejdsområde således, at tjenestens efterforskning i højere grad end tidligere vil kunne komme til at danne grundlag for egentlige straffesager eller andre mere offensive tiltag.

Tjenestens efterretningsvirksomhed danner desuden grundlag for, at Politiets Efterretningstjeneste kan varetage sin rolle som rådgiver for regeringen, en række offentlige myndigheder og private virksomheder i spørgsmål, der har betydning for samfundets og borgernes sikkerhed. Det gælder også i forhold til det øvrige politi, lufthavnsmyndigheder og de mange andre myndigheder, som har indflydelse på det samlede beredskab i Danmark.

Efterretningstjenesten udarbejder også i den forbindelse risikoanalyser, som indgår i grundlaget for fastlæggelsen af niveauet for det stående beredskab herhjemme. Efterretningstjenesten beslutter ikke, hvilke konkrete beredskabsmæssige tiltag, som skal iværksættes af de enkelte myndigheder, men kommer alene med eventuelle anbefalinger på baggrund af de foretagne vurderinger.

På tilsvarende vis laver efterretningstjenesten trusselsvurderinger omkring fremmede staters repræsentationer i Danmark, ved besøg af fremmede statsoverhoveder og afholdelse af internationale konferencer mv.

Derudover har Politiets Efterretningstjeneste en central opgave med at beskytte Kongehusets medlemmer og regeringen m.fl., samt en rådgivende funktion omkring sikkerhedsforholdene i den civile administration.