Justitsministeren fører på regeringens vegne tilsyn med Politiets Efterretningstjeneste, og tjenesten er undergivet ministerens instruktioner. Justitsministeren har udstedt generelle skriftlige bestemmelser for Politiets Efterretningstjenestes arbejde. Det fremgår bl.a. heraf, at chefen for efterretningstjenesten er forpligtet til at holde ministeren underrettet om både generelle og konkrete forhold, som er af væsentlig betydning for tjenestens virksomhed. Ministeren har herigennem mulighed for at kontrollere tjenestens prioriteringer og arbejde. |