Kilder og meddelere

Anvendelsen af kilder, herunder meddelere og i visse tilfælde civile agenter, er helt afgørende for PET’s muligheder for at kunne identificere og imødegå bl.a. konkrete terrortrusler, og det er derfor et særligt fokus- og indsatsområde for PET. Dette gælder ikke mindst fordi, det i visse situationer og i visse miljøer er vanskeligt for PET at indhente oplysninger på anden måde. PET’s anvendelse af kilder, herunder rekruttering, føring og kontrol af kilder, er forankret i efterretningstjenestens enhed for særlige operationer.

Anvendelsen af kilder sker efter principperne i Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2005 om retningslinjer vedrørende meddelere, uanset at disse retningslinjer ikke omfatter PET’s anvendelse af meddelere. Meddelelsen fastsætter regler for de procedurer, der skal anvendes ved kontakten med meddelere, om det ledelsesmæssige ansvar, herunder om kontrollantens rolle, samt om dokumentation vedrørende samarbejdet med meddeleren mv.

Det er den øverste ledelse i PET, der beslutter, hvorvidt efterretningstjenesten skal gøre brug af en kilde, og som fastlægger nærmere retningslinjer for kildeføringen, ligesom enhver kontakt med kilden skal dokumenteres. Det betyder bl.a., at der skal udarbejdes en rapport om hvert møde med en meddeler vedrørende den pågældendes meddelervirksomhed. Rapporten skal indeholde oplysning om tid og sted for mødet, baggrunden for at mødet fandt sted, hvem der var til stede, hvilke oplysninger meddeleren gav, og hvilke eventuelle aftaler der blev indgået med meddeleren.

Agenter

Retsplejelovens §§ 754 a – 754 d indeholder regler om politiets anvendelse af agenter. Det følger bl.a. af reglerne, at politiet ikke må provokere nogen til at begå en lovovertrædelse. Politiet må således ikke som led i efterforskningen tilbyde bistand til eller træffe foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, medmindre der foreligger en begrundet mistanke om,

• at lovovertrædelsen er ved at blive begået eller forsøgt,
• at efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og
• at efterforskningen angår en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. 

Det følger også af reglerne, at politiets bistand ikke må bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed, ligesom det fremgår, at bistanden eller foranstaltningerne kun må udføres af polititjenestemænd. Endvidere følger det af reglerne, at bistanden eller foranstaltningerne sker efter rettens kendelse.

Det følger imidlertid af retsplejelovens § 754 e, at reglerne om agentvirksomhed i §§ 754 a - 754 d ikke finder anvendelse ved efterforskning af overtrædelser af bl.a. straffelovens § 114 om terrorisme. Det betyder, at der ikke gælder udtrykkelige regler i retsplejeloven for politiets anvendelse af agenter, hvis efterforskningen vedrører terrorisme efter straffelovens § 114.

Det indebærer navnlig, at PET kan anvende agenter i forbindelse med efterforskningen af terrorsager uden en forudgående dommer kendelse, ligesom efterretningstjenesten i disse sager kan anvende civile agenter. I hvilket omfang PET i øvrigt måtte være bundet af de regler, der følger af retsplejeloven, afgøres af domstolene. Der er dog i den juridiske litteratur enighed om, at der også ved efterforskning af sager om terrorisme gælder et provokationsforbud, dvs. at efterretningstjenesten ikke må få personer til at begå lovovertrædelser, som de ikke allerede er ved at begå eller forsøge at begå.

PET’s enhed for særlige operationer yder bistand til efterforskninger, hvor der indsættes hemmelige politiagenter for at bekæmpe bl.a. organiseret kriminalitet. En politiagent bruges typisk til at infiltrere grupper eller områder, hvor politiet ikke kan operere under normale omstændigheder. En politiagent er i modsætning til en civil agent politiuddannet, men arbejder under falsk identitet, som gør det muligt at bevæge sig i de miljøer, der er genstand for efterforskningen.

Politiagenter anvendes typisk i sager, hvor PET yder bistand som led i efterforskningen af alvorlig organiseret kriminalitet. Anvendelsen af politiagenter sker i disse tilfælde efter retsplejelovens regler om agentvirksomhed, der bl.a. indeholder krav om retskendelse.