Politiets Efterretningstjeneste - Danish Security and Intelligence Service Til forsiden
UdskrivEnglishعربي
Forside > Nyheder > Dommen i terrorsagen fra Vollsmose
Forside
Generelt om PET
Arbejdsområder
Metoder
Kontrol
Organisation
Job i PET
Center for Terror-analyse (CTA)
Samarbejdspartnere
Nyheder
Svar til Folketinget
Publikationer
FAQ
Links
Kontakt
Kontaktformular
English
عربي
Dommen i terrorsagen fra Vollsmose

Om Østre Landsrets afgørelse i terrorsagen fra Vollsmose udtaler chefen for PET, Jakob Scharf:

”PET tager dommen til efterretning. Med dommen har vi nu fået landsrettens ord for, at der er tale om en meget alvorlig sag, og at de dømte planlagde at gennemføre en terrorhandling, som det imidlertid lykkedes at forhindre. Dommen illustrerer på ny, at der i Danmark er personer og miljøer, som har viljen og evnen til at begå terrorhandlinger.

I sager af denne karakter kan det ofte være vanskeligt at sikre de nødvendige beviser til en efterfølgende retssag, fordi man er nødsaget til at skride til anholdelse, inden de mistænkte fører deres planer ud i livet. PET er derfor tilfreds med, at det i samarbejde med anklagemyndigheden har været muligt at gennemføre en efterforskning, der nu har ført til, at tre af de fire tiltalte er fundet skyldige og idømt langvarige fængselsstraffe.

PET har i efterforskningen af sagen modtaget værdifuld bistand fra en kilde, som uanset den personlige risiko har været medvirkende til at afværge en terrorhandling, og som trods en omfattende mistænkeliggørelse af hans person og motiver har været villig til at stå frem og afgive vidneforklaring i retten. Vidnets indsats fortjener stor anerkendelse, og jeg hæfter mig ved, at retsformanden i sin retsbelæring til nævningene har fremhævet, at der ikke var tale om ulovlig agentvirksomhed, og at vidnet i øvrigt var troværdigt. Sagen har i øvrigt haft store personlige omkostninger for vidnet, som i dag er omfattet af et vidnebeskyttelsesprogram.

Sagen understreger, at brugen af kilder og agenter er helt afgørende for PET’s muligheder for at forhindre terrorhandlinger i Danmark. PET er imidlertid meget bevidst om, at brugen af kilder og agenter skal ske på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde.”