Politiets Efterretningstjeneste - Danish Security and Intelligence Service Til forsiden
UdskrivEnglishعربي
Forside > Nyheder > London
Forside
Generelt om PET
Arbejdsområder
Metoder
Kontrol
Organisation
Job i PET
Center for Terror-analyse (CTA)
Samarbejdspartnere
Nyheder
Svar til Folketinget
Publikationer
FAQ
Links
Kontakt
English
عربي
Vedrørende terrorhandlingerne i London
Vedrørende situationen i London udtaler chef for PET, politimester Lars Findsen:
"PET følger selvsagt situationen i London meget tæt og er blandt andet i kontakt med sine samarbejdspartnere med henblik på bedst muligt at kunne vurdere en eventuel betydning af begivenhederne for Danmark.
Det er klart, at den meddelelse, der er udsendt af en gruppering, som kalder sig ”Den hemmelige organisation – Al Qaida i Europa” også indgår i PET’s vurdering af situationen. Det skal dog understreges, at det ikke på det nu foreliggende grundlag er muligt at fastslå, om den udsendte meddelelse har nogen reel forbindelse til de personer, som står bag terrorhandlingerne i London.
 
PET har imidlertid - ligesom tjenesten gjorde det efter terrorhandlingerne i Madrid sidste år – i dag anmodet landets politikredse om at være yderst opmærksomme på alle relevante oplysninger, episoder og hændelser. Tilsvarende har efterretningstjenesten anmodet politikredsene om at tage kontakt til de sektorer og operatører i kredsene, som er ansvarlige for infrastrukturelle knudepunkter. Det drejer sig eksempelvis om lufthavne, havne, færgefart, banegårde mv. samt lokaliteter, hvor der typisk kan være større menneskemængder samlet såsom storcentre, stadions og forlystelsesparker mv. Formålet med denne kontakt er at anmode de ansvarlige om at instruere relevante personalegrupper om at udvise øget opmærksomhed om alle mistænkelige forhold.
 
Endvidere har PET i dag taget direkte kontakt til bl.a. Statens Luftfartsvæsen, DSB, Bane Danmark, Metro m.fl. med tilsvarende anbefalinger om at udvise skærpet opmærksomhed.
 
Endelig har PET i samarbejde med Københavns politi iværksat en øget politimæssig tilstedeværelse omkring relevante bygninger og interesser.”