Politiets Efterretningstjeneste - Danish Security and Intelligence Service Til forsiden
UdskrivEnglishعربي
Forside > Nyheder > OL Athen 2004
Forside
Generelt om PET
Arbejdsområder
Metoder
Kontrol
Organisation
Job i PET
Center for Terror-analyse (CTA)
Samarbejdspartnere
Nyheder
Svar til Folketinget
Publikationer
FAQ
Links
Kontakt
Kontaktformular
English
عربي
PET’s rolle i forbindelse med OL i Athen 2004

Politiets Efterretningstjeneste har siden OL 1992 i Barcelona haft sikkerhedskoordinatorer med ved samtlige olympiske sommer - og vinterlege. Sikkerhedskoordinatorerne udgør kontaktleddet til de implicerede nationale sikkerhedsmyndigheder i værtslandet. De har en rådgivende og assisterende funktion og har ikke nogen officiel politibeføjelse i værtslandet.

Sikkerhedskoordinatorernes opgave er altså i et samarbejde med de græske sikkerhedsmyndigheder, organisationskomiteen og Dansk Olympisk Komite at være opdateret omkring sikkerheden og derigennem medvirke til at give de aktive idrætsudøvere og tilrejsende danske gæster de bedst mulige sikkerhedsmæssige betingelser.

Det er i den forbindelse væsentligt at holde sig for øje, at den mere konkrete vurdering af et evt. trusselsniveau og ansvaret for at håndtere dette som udgangspunkt tilkommer de græske myndigheder.

Politiets Efterretningstjeneste har udarbejdet en folder, der indeholder praktiske råd om personlig sikkerhed uder OL i Athen 2004. Folderen uddeles til samtlige danske OL-deltagere, arrangører, Dansk Olympisk Komités gæster under Legene m.fl.