Politiets Efterretningstjeneste - Danish Security and Intelligence Service Til forsiden
UdskrivEnglishعربي
Forside > Nyheder > Svar til Folketinget > Besvarelse af S 3977
Forside
Generelt om PET
Arbejdsområder
Metoder
Kontrol
Organisation
Job i PET
Center for Terror-analyse (CTA)
Samarbejdspartnere
Nyheder
Svar til Folketinget
Publikationer
FAQ
Links
Kontakt
Kontaktformular
English
عربي
Besvarelse af S 3977

Spørgsmål:

 

”Hvad kan Politiets Efterretningstjeneste oplyse om islamiske terrornetværks virksomhed i København, særligt om deres rekruttering af unge herboende muslimer til optræning i terrorisme?”

 

Svar:

Som Politiets Efterretningstjeneste (PET) har tilkendegivet i forskellige sammenhænge, findes der i Danmark personer og miljøer, som har sympati for eller relationer til organisationer, som er involveret i terrorvirksomhed. Det er PET´s opgave at overvåge sådanne kredse. Denne overvågning gennemføres ved hjælp af de samme efterforskningsmetoder, som anvendes af det øvrige politi, f.eks. registeropslag, udveksling af informationer med andre myndigheder, afhøringer, observationer og indgreb i meddelelseshemmeligheden. Herudover er oplysninger fra kilder og civile agenter af særlig og tiltagende vigtighed for tjenesten.

Der kan selvsagt ikke i en besvarelse af et spørgsmål stillet efter § 20 i Folketingets forretningsorden gives nærmere oplysninger om den konkrete efterforskning.

Mere generelt skal det bemærkes, at indsatsen for at opretholde sikkerheden i Danmark efter PET´s opfattelse kræver en bredspektret og vedvarende indsats. PET har derfor bl.a. taget initiativ til afholdelse af orienteringsmøder med de højere uddannelsesinstitutioner, hvor et af emnerne er rekruttering til ekstreme muslimske bevægelser. PET har tillige etableret et såkaldt Dialogforum, hvor tjenesten sammen med flere etniske interesseorganisationer drøfter relevante emner, herunder rekruttering. PET´s tætte samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere omfatter også tiltag for at modvirke rekruttering til terrororganisationer.