Det af Justitsministeriet udarbejdede udkast til talepapir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse den 18. september 2003 af samrådsspørgsmål AI-AJ og AK-AL (Alm. del - bilag 1340 og 1351) vedlægges i kopi.

Talepapir:

Udkast til tale

til ministeren til brug ved besvarelsen af de 4 samrådsspørgsmål AI-AJ og AK-AL (Alm. del bilag 1340 og 1351) i Folketingets Retsudvalg den 18. september 2003

Spørgsmål AI:

"Ministeren bedes i forlængelse af Berlingske Tidendes artikel: Danske fundamentalister i internationale terrornetværk, den 24. august 2003, redegøre for, hvilke oplysninger der kan gives om ekstreme muslimske terrororganisationer i Danmark."

Spørgsmål AJ:

"Ministeren bedes oplyse, hvorfor der ikke er rejst tiltale mod fundamentalistiske muslimske terrorsympatisører som omtalt i Berlingske Tidende i førnævnte artikel den 24. august 2003."

Spørgsmål AK:

"Hvilke oplysninger kan ministeren give om Omar Maaroufs involvering i terrorisme, herunder kontakt til Al-Qaeda, jf. bl.a. dagspressens oplysninger om, at Omar Maarouf ved en anholdelse i Belgien i 1998 i sin adressebog havde et telefonnummer til en Al-Qaeda-leder?"

Spørgsmål AL:

"Hvilke oplysninger kan ministeren give om retssagen mod Omar Maarouf i Marokko og forløbet herom, herunder hvilken form for kontakter, henvendelser, støtte m.v., som Omar Maarouf har modtaget fra danske myndigheder?"

Svar:

1. De 4 spørgsmål, udvalget har stillet, har en vis sammenhæng. Og jeg synes, det er naturligt at besvare spørgsmålene samlet.

2. Jeg må samtidig bemærke, at spørgsmålene i vidt omfang vedrører Politiets Efterretningstjenestes virksomhed, og at der derfor også er tale om forhold, hvor rammerne for en nærmere besvarelse i givet fald vil være Folketingets særlige udvalg for efterretningstjenesterne.

Fru Anne Baastrup har tidligere offentligt tilkendegivet, at hun ønskede en sådan nærmere orientering om de nævnte spørgsmål i det særlige kontroludvalg, og jeg tror godt, at jeg her - uden at kompromittere de fortrolighedshensyn, der gælder - kan oplyse, at dette udvalg har modtaget en sådan orientering.

3. Det, jeg kan sige her i dag, er - som PET tilsvarende har tilkendegivet i forskellige sammenhænge - at der også i Danmark findes personer og miljøer, der har sympati for eller relationer til organisationer, som er involveret i terrorvirksomhed.

Det er PET’s opgave at overvåge sådanne kredse.

Denne opgave løses ved hjælp af de samme efterforskningsmetoder, som anvendes af det øvrige politi, f.eks. registeropslag, afhøringer, observationer og indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Og det sker ved hjælp af bl.a. oplysninger fra kilder og gennem samarbejde med andre myndigheder og udenlandske samarbejdspartnere. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er tale om en indsats, der både nationalt og internationalt er intensiveret betydeligt gennem de seneste to år.

Men som jeg allerede har været inde på, er det ikke muligt for mig her i dag at give nærmere oplysninger om PET’s virksomhed på området, herunder selvsagt heller ikke om tjenestens virksomhed i forhold til konkrete organisationer eller personer f.eks. personer af den karakter, der var omtalt i en artikel i Berlingske Tidende den 24. august i år, og som udvalget har henvist til i spørgsmålene.

Det håber jeg, at der i udvalget vil være forståelse for.

4. Særligt for så vidt angår den ene af de personer, der var omtalt i Berlingske Tidendes artikel - Omar Maarouf - har udvalget spurgt til, hvilke oplysninger der kan gives om retssagen mod ham i Marokko, og om bl.a. hvilken støtte og kontakt, han måtte have modtaget fra danske myndigheder.

I den anledning har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Udenrigsministeriet. Og jeg vil læse den udtalelse op, som er modtaget fra Udenrigsministeriet.

Jeg citerer:

"Da der er tale om konsulær personsag, kan man af fortrolighedshensyn under besvarelsen ikke gå ind i enkeltheder. 

Den dansk-marokkanske statsborger Omar Maarouf blev den 26. februar 2003 fængslet i Marokko. Udenrigsministeriet blev først den 16. april 2003 af Omar Maaroufs danske advokat orienteret om fængslingen. Omar Maarouf anmodede ikke om bistand fra udenrigstjenesten i forbindelse med fængslingen, ligesom han heller ikke påberåbte sig sit danske statsborgerskab under retssagen.

Generalkonsulatet i Casablanca fremskaffede efter advokatens henvendelse i april oplysning om, at Omar Maarouf var blevet fængslet og anklaget for en langt mindre alvorlig forbrydelse, end den han sidenhen blev dømt for.

Hans marokkanske advokat vurderede på daværende tidspunkt, at sagens udfald ville blive udramatisk, og at Omar Maarouf muligvis ville kunne løslades mod kaution.

Omar Maarouf blev sammen med ni andre den 11. juli 2003 dødsdømt i Marokko for medlemskab af en terrorgruppe, overlagt drabsforsøg og forsøg på sprængstofattentat mod bygninger.

Allerede i april søgte udenrigstjenesten om tilladelse til at besøge Omar Maarouf i fængslet.

Da Omar Maarouf også er marokkansk statsborger, og Marokko i lighed med en række andre lande ikke anerkender dobbelt statsborgerskab, var det yderst vanskeligt for den danske udenrigstjeneste at opnå besøgstilladelse. Det opnåedes først efter domsafsigelsen.

Den 24. juli 2003 besøgte konsulen fra ambassaden i Lissabon sammen med en medarbejder fra generalkonsulatet i Casablanca Omar Maarouf. Et nyt besøg fandt sted den 1. september 2003.

Ved begge besøg gav Omar Maarouf udtryk for, at han havde det godt og blev godt behandlet i fængslerne. Han bekræftede, at han fik den nødvendige medicin.

Omar Maaroufs familie har gennem hele forløbet kunnet besøge ham og bringer ham bl.a. mad.

Omar Maaroufs marokkanske advokat har netop modtaget dommens præmisser. Han har appelleret dommen til højesteret. Ifølge marokkansk lovgivning kan alene proceduren appelleres. Det er advokatens klare udsagn, at dødsdommen ikke eksekveres, mens appelsagen kører.

Det vides endnu ikke, hvornår højesteret vil tage stilling til appellen. Marokko har siden 1993 haft et de facto moratorium på eksekvering af dødsdomme.

De marokkanske myndigheder er gjort bekendt med Danmarks syn på brugen af dødsstraf uanset forbrydelsens karakter. Marokko er ligeledes bekendt med EU's principielle afstandtagen fra dødsstraf."

Citat slut.

5. Jeg håber hermed - inden for de rammer, der nu engang vil være ved besvarelsen af spørgsmål af denne karakter - at have besvaret de 4 samrådsspørgsmål.

Hvis der måtte være spørgsmål fra udvalgets medlemmer, er jeg naturligvis helt indstillet på at søge at svare - og også her vil der i sagens natur gælde de samme rammer.  

For så vidt angår Udenrigsministeriets forhold, må jeg sige, at min mulighed for at svare på evt. spørgsmål nødvendigvis vil begrænse sig til de oplysninger, jeg har modtaget fra Udenrigsministeriet. Men det naturlige vil vel også være i givet fald at rejse eventuelle spørgsmål over for udenrigsministeren.

TAK