Politiets Efterretningstjeneste - Danish Security and Intelligence Service Til forsiden
UdskrivEnglishعربي
Forside > Nyheder > Svar til Folketinget > Besvarelse af spørgsmål nr. S 176
Forside
Generelt om PET
Arbejdsområder
Metoder
Kontrol
Organisation
Job i PET
Center for Terror-analyse (CTA)
Samarbejdspartnere
Nyheder
Svar til Folketinget
Publikationer
FAQ
Links
Kontakt
English
عربي
Besvarelse af spørgsmål nr. S 176

Besvarelse af spørgsmål nr. S 176 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål:

”Kan ministeren oplyse, hvor mange herboende personer fra de arabiske lande der er forsvundet, siden Irakkrigen blev indledt og må formodes at være aktive deltagere i terrorisme, herunder om ministeren er bekendt med, hvor mange personer af anden etnisk herkomst end dansk, der er draget i hellig krig i Irak?”

Svar:

Som anført i min samtidig besvarelse af spørgsmål nr. S 171 fra samme spørger, findes der i Danmark personer og miljøer, som har sympati for eller relationer til organisationer, som er involveret i terrorvirksomhed. Det er PET’s opgave at overvåge sådanne kredse. Denne overvågning gennemføres ved hjælp af samme efterforskningsmetoder, som anvendes af det øvrige politi, f.eks. registeropslag, udveksling af informationer med andre myndigheder, afhøringer, observationer og indgreb i meddelelseshemmeligheden. Endvidere er oplysninger fra kilder og civile agenter af særlig og tiltagende vigtighed for tjenesten.

Der kan i sagens natur ikke i en besvarelse af et spørgsmål stillet efter § 20 i Folketingets forretningsorden gives nærmere oplysninger om konkret efterforskning.

Mere generelt kan det dog oplyses, at overvågningen på dette område bl.a. omfatter risikoen for, at de radikale islamistiske støtter, der opholder sig herhjemme, har held til at rekruttere nye herboende medlemmer. Her spiller den internationale situation i Mellemøsten og Irak selvsagt en rolle, da en udvikling disse steder kan medvirke til at øge antallet af sympatisører og samtidig bevirke, at der er personer, der går fra at være sympatisører til at blive aktive terrorister.