Politiets Efterretningstjeneste - Danish Security and Intelligence Service Til forsiden
UdskrivEnglishعربي
Forside > Nyheder > Svar til Folketinget > Besvarelse af spørgsmål nr. S 189
Forside
Generelt om PET
Arbejdsområder
Metoder
Kontrol
Organisation
Job i PET
Center for Terror-analyse (CTA)
Samarbejdspartnere
Nyheder
Svar til Folketinget
Publikationer
FAQ
Links
Kontakt
English
عربي
Besvarelse af spørgsmål nr. S 189

Besvarelse af spørgsmål nr. S 189 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål:

”Hvilke initiativer vil ministeren tage på baggrund af, at der på en i Danmark udsendt cd-rom fremkommer klare opfordringer til terror og drab i Irak samt forsøg på hvervning af terrorister, herunder om ministeren vil sikre, at det bliver undersøgt, hvem der står bag udgivelsen, samt sikre, at hvis det er korrekt, at dansk-marokkaneren Said Mansour står bag, at denne anholdes og sigtes efter straffelovens paragraf 114 b?”

Svar:

Af begrundelsen for spørgsmålet fremgår, at spørgsmålet vedrører avisomtale af en bestemt navngiven persons forbindelser til terrorvirksomhed.

Der kan som bekendt ikke i en besvarelse af et spørgsmål stillet efter § 20 i Folketingets forretningsorden gives nærmere oplysninger om konkret efterforskning

Mere generelt kan det dog oplyses, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) er meget opmærksom på, om der sker distribution af materiale, der har til formål at rekruttere personer til ”hellig krig”.

Der henvises i øvrigt til mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. S 171, 176 og 190 fra samme spørger.