Politiets Efterretningstjeneste - Danish Security and Intelligence Service Til forsiden
UdskrivEnglishعربي
Forside > Nyheder > Svar til Folketinget > Besvarelse af spm S 1471
Forside
Generelt om PET
Arbejdsområder
Metoder
Kontrol
Organisation
Job i PET
Center for Terror-analyse (CTA)
Samarbejdspartnere
Nyheder
Svar til Folketinget
Publikationer
FAQ
Links
Kontakt
Kontaktformular
English
عربي
Besvarelse af spørgsmål S 1471

Besvarelse af spørgsmål nr. S 1471 fra medlem af Folketinget Simon Emil Ammitzbøll (RV).

Spørgsmål:

"Hvordan forholder ministeren sig til ønsket fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske om en registrering, ikke af ofrets seksualitet, men af motivet bag forbrydelsen?"

Svar:

Rigspolitichefen iværksatte i 1992 en indberetningsordning, hvorefter politikredsene til Politiets Efterretningstjeneste skal indberette kriminelle forhold og hændelser, der kan tænkes at have racistisk baggrund, og som er rettet mod udlændige. Indberetningsordningen blev i 2001 udvidet til at omfatte ethvert forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund, uanset om det kriminelle forhold er rettet mod personer eller interesser af udenlandsk eller dansk herkomst.

Rigspolitichefen har i den forbindelse tilkendegivet, at der er ikke umiddelbart er grundlag for at ændre den nævnte indberetningsordning.

Rigspolitichefen har i den forbindelse oplyst, at begrundelsen for indberetningsordningen er, at politiet skal have mulighed for at vurdere, om der kan konstateres tegn på udøvelse af en mere organiseret og systematisk kriminel virksomhed, der udspringer af racisme og fremmedhad, og at det er politiets vurdering, at der ikke er samme politifaglige grundlag for at lade indberetningsordningen omfatte andre motiver for kriminel virksomhed, herunder f.eks. den forurettedes seksuelle orientering.

Justitsministeriet kan henholde sig hertil.

Rigspolitichefen har endvidere oplyst, at Det Kriminalpræventive Råd i foråret i år har afholdt et møde med repræsentanter for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske om bl.a. spørgsmålet om registrering af motivet til forbrydelser, og at Det Kriminalpræventive Råd fremover vil være i løbende dialog med Landsforeningen om, hvordan vold og trusler mod bøsser og lesbiske kan forebygges.