Politiets Efterretningstjeneste - Danish Security and Intelligence Service Til forsiden
UdskrivEnglishعربي
Forside > Nyheder > PET ansætter terrorforsker
Forside
Generelt om PET
Arbejdsområder
Metoder
Kontrol
Organisation
Job i PET
Center for Terror-analyse (CTA)
Samarbejdspartnere
Nyheder
Svar til Folketinget
Publikationer
FAQ
Links
Kontakt
English
عربي
PET ansætter terrorforsker

Anja Dalgaard-Nielsen indtræder i den øverste ledelse i PET 

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Anja Dalgaard-Nielsen tiltræder den 1. februar 2008 som ny chef for Politiets Efterretningstjenestes afdeling for forebyggende sikkerhed. Anja Dalgaard-Nielsen indtræder samtidig i PET’s øverste ledelse. 

Som chef for afdelingen for forebyggende sikkerhed i Politiets Efterretningstjeneste (PET) får Anja Dalgaard-Nielsen ansvaret for at fastholde og udbygge den forebyggende indsats, som efterretningstjenesten i de senere år har iværksat på terrorområdet, blandt andet i forhold til radikalisering. Samtidig får hun ansvaret for PET’s rådgivning om fysisk sikring, beskyttelse af kritisk infrastruktur, informationssikkerhed og personsikkerhed samt PET’s samarbejde med offentlige og private institutioner med henblik på etablering af et effektivt antiterrorberedskab i Danmark. 

Anja Dalgaard-Nielsen har siden 2006 ledet forskningsenheden ”politisk vold, terrorisme og radikalisering” ved Dansk Institut for Internationale Studier DIIS og har derudover i en årrække fungeret som underviser, foredragsholder og meget benyttet kommentator på det sikkerhedspolitiske område.

”Jeg er meget glad for, at Anja Dalgaard-Nielsen vil påtage sig denne vigtige opgave. Med Anja Dalgaard-Nielsen får vi en yderst kompetent afdelingschef, der ikke alene har en omfattende sikkerhedspolitisk indsigt og forståelse for terrorbekæmpelsens udfordringer, men som også har en stor viden om beredskabsmæssige spørgsmål og om forebyggelse af sikkerhedsmæssige trusler. Samtidig ser jeg frem til samarbejdet med Anja Dalgaard-Nielsen i PET’s øverste ledelse,” siger chefen for PET, Jakob Scharf.