Danmarks stærke position inden for en række forskningsområder gør visse forskningsmiljøer til attraktive mål for fremmede staters efterretnings- og påvirkningsaktiviteter. I den globale kamp om ny og transformativ viden anskaffer fremmede stater sig den nyeste teknologi og knowhow gennem bl.a. forskningssamarbejder og talentprogrammer.
Fremmede staters uønskede adgang til forskning og innovation kan have store konsekvenser for både Danmark, konkrete forskningsinstitutioner og de enkelte forskere. Det stiller krav til institutionernes evne til selv at kunne navigere i og håndtere sikkerhedspolitiske trusler. Sikker Forskning handler om at sikre, at værdifuld viden og resultater ikke udnyttes på måder, der kan skade Danmark, forskningsinstitutionerne eller samfundets sikkerhed.
Få mere viden her
Danmark råder over førende viden, teknologi og produkter, der på en række områder gør forskningsinstitutioner, virksomheder og myndigheder til oplagte mål for spionage og uønsket teknologi-og vidensoverførsel. Nogle teknologier, som forskningsinstitutionerne er med til at udvikle, kan få stor økonomisk men også militær betydning i fremtiden. Og det kan få store negative konsekvenser for Danmark og vores alliancepartnere, hvis fremmede stater får uønsket adgang til vores banebrydende forskning.
Fremmede stater har især stor interesse i højteknologiske og forsvarspolitiske områder. Det gælder særligt energiteknologi, bioteknologi, kvanteteknologi, rumteknologi, robotteknologi, samt forsvarsindustrielle produkter og produkter omfattet af eksportkontrol. Ligeledes gælder det store dele af arktisforskningen. Det faktum at en række forskningsområder og produkter kan benyttes både civilt og militært, det såkaldte ’dual-use’, er med til at øge kompleksiteten i de sikkerhedspolitiske og forskningsmæssige problemstillinger.
Fremmede stater anvender en bred vifte af metoder for at opnå adgang til kritisk forskning. Metoder, der strækker sig i et kontinuum mellem lovligt og ulovligt med en del, der ligger i en problematisk gråzone. Typisk benyttes metoderne i et komplekst samspil. Vidensoverførsel sker primært gennem forskningssamarbejder, talentprogrammer, udveksling af ph.d.-studerende og gæsteforskere, optagelse af patenter, tyveri, cyberkriminalitet og spionage, herunder cyberspionage.
Læs om straffelovens spionagebestemmelser: Er du på kant med loven?
| Uønsket og ulovlig vidensoverførsel |
| PET skelner mellem ulovlig og uønsket vidensoverførsel. Ulovlig vidensoverførsel forekommer, når viden overføres i strid mod gældende lovgivning, eksempelvis via spionage fra fremmede efterretningstjenester. Uønsket vidensoverførsel omfatter i stedet de tilfælde, hvor danske forskningsinstitutioner eller virksomheder på lovlig vis overfører viden eller færdigheder til entiteter med forbindelse til ikke-ligesindede stater som Kina, Rusland og Iran, der direkte kan anvende den overførte viden på en måde, der strider mod danske eller allierede staters interesser. Det kan eksempelvis være til at opbygge deres militære kapaciteter, at kortlægge sårbarheder i dansk kritisk infrastruktur eller andre forhold, der kan give disse stater fordele under en krise eller konflikt. |
PET vurderer, at der er en meget høj trussel for uønsket og ulovlig vidensoverførsel af dansk forskning, teknologi og viden inden for flere strategisk vigtige teknologiområder, herunder:
- kvanteteknologi
- bioteknologi
- energiteknologi
- forsvars- og dual-use-teknologier
Danmark har en stærk forskningstradition for innovation inden for disse områder, hvilket øger interessen fra fremmede stater. Truslen retter sig både mod teknologien i sig selv og mod de miljøer, hvor ny viden udvikles og deles.
Den danske forsvarsindustri og tilknyttede innovationsmiljøer er ligeledes et attraktivt mål. Aktører med tilknytning til udenlandske militær- og efterretningstjenester forsøger løbende at anskaffe produkter, komponenter og viden om dansk forsvars- og sikkerhedsteknologi.
Læs mere om truslen mod dansk innovation og forskning i kvanteteknologi
Læs mere om truslen mod dansk innovation og forskning i bioteknologi
Læs mere om truslen mod dansk innovation og forskning i energiteknologi
Uønsket overførsel af teknologi og viden til ikke-ligesindede stater kan få alvorlige sikkerhedsmæssige, økonomiske og videnskabelige konsekvenser.
Derfor er det afgørende, at alle forskningsinstitutioner – uanset størrelse – arbejder systematisk med sikkerhed som en integreret del af deres virke.
Det indebærer blandt andet, at I:
- har ledelsesmæssigt fokus på sikkerhed
- vurderer risici ved ansættelser, samarbejder og leverandører
- beskytter adgang til lokationer, data og nøglemedarbejdere og studerende
- forholder jer aktivt til teknologiens mulige dual-use og andet beskyttelsesværdig viden
PET stiller vejledning og værktøjer til rådighed, som kan hjælpe jer med at opbygge et passende sikkerhedsniveau.
Flere danske myndigheder bidrager til at beskytte dansk forskning og kan støtte jer i arbejdet med sikkerhed:
- Styrelsen for Samfundssikkerhed: Beskyt din information og informationssystemer
Styrelsen for Samfundssikkerhed har ansvaret for den generelle nationale rådgivning om de trusler samfundet står over for. SAMSIK rådgiver myndigheder, virksomheder og borgere om sikkerhed - cybersikkerhed, forsyningsikkerhed og informationssikkerhed – og stiller materiale, kurser og rådgivning til rådighed.
- Erhvervsstyrelsen: Eksportkontrol & investeringsscreening
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig myndighed i Danmark for eksport af dual-use produkter og for investeringsscreening. Styrelsen administrerer reglerne, der skal forhindre, at følsom teknologi og viden overføres til aktører, som kan true national sikkerhed eller offentlig orden.
Beredskabsstyrelsen er en del af Danmarks katastrofeberedskab, og har hertil en række operative kapaciteter og opgaver vedrørende beredskabskommunikation. Her findes vejledninger og værktøjer til katastrofe- og kriseberedskab for både offentlige og private organisationer.