Udviklingen i trusselsbilledet har betydet, at PET gennem de seneste år har brugt stadig flere ressourcer på at identificere og imødegå konkrete terrortrusler rettet mod Danmark, danskere eller danske interesser i udlandet. PET gennemfører således løbende et større antal efterforskninger rettet mod grupper, netværk og enkeltpersoner her i landet eller i udlandet, der mistænkes for at udgøre en sikkerhedsmæssig risiko. Denne indsats er forankret i PET’s Center for ikke-statslige aktører. |