Hvorfor forebygge?

Hvorfor forebygge?
Forebyggelse handler om at gribe ind, før skaden er sket. På den måde spares de menneskelige, sociale og samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med alvorlig kriminalitet.
 
Stærke lokalsamfund
PET bidrager gennem undervisning, rådgivning og dialog til at skabe stærke lokalsamfund, hvor både myndigheder og civilsamfund har vilje og evne til at gribe ind med forebyggende initiativer mod voldelig ekstremisme og radikalisering.
 
PET’s viden kommer lokale myndigheder til gode
PET rådgiver kommuner, politikredsene og andre lokale kræfter om rekruttering, radikalisering og voldelig ekstremisme. På den måde klædes de bedre på til at opdage, vurdere og sætte ind overfor voldelig ekstremisme og støtte op om unge, for at de kan bryde med en kriminel aktivitet eller ekstremistisk løbebane.
 
Dialog
Et trygt og sikkert Danmark er et fælles anliggende og ikke blot et myndighedsansvar. Derfor fører PET dialog med en bred vifte af personer med indsigt og indflydelse i lokalmiljøer, der har været berørt af voldelig ekstremisme eller risikerer at blive det.
 
Dialogen skal skabe tillid og gøre alle parter klogere på, hvordan vi bedst forebygger voldelig ekstremisme.