Efterforskning og tvangsindgreb

PET-loven

Den 1. januar 2014 trådte Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) i kraft.

Det fremgår af PET-lovens § 6, at PET’s efterforskning og tvangsindgreb (som f.eks. telefon-aflytning, ransagning, beslaglæggelse mv.) reguleres af de almindelige regler i retsplejeloven.

Retsplejeloven

PET’s efterforskning og anvendelse af tvangsindgreb (som f.eks. telefonaflytning, ransagning, beslaglæggelse mv.) er således reguleret af de samme regler i retsplejeloven, som gælder for det øvrige politi.

Det drejer sig bl.a. om følgende:

  • Anholdelse, jf. kapitel 69.

  • Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, jf. kapitel 71

  • Legemsindgreb, jf. kapitel 7

  • Ransagning, jf. kapitel 73

  • Beslaglæggelse og edition, jf. kapitel 74

  • Andre efterforskningsskridt, jf. kapitel 75 a

Retsplejeloven indeholder dog på enkelte områder nogle særlige regler for efterforskning af de for­brydelser, der er omfattet af straf­felovens kapitel 12 og 13, og som PET beskæftiger sig med.

Som eksempel kan nævnes, at der i visse tilfælde er mulighed for at anvende hemmelig ransagning efter retsplejelovens § 799, når efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af bl.a. straffelovens kapitel 12 eller 13.

Bekendtgørelse om Politiets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer mv.

Den 1. juli 2014 trådte Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2014 om PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer mv. i kraft.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at straffeprocessuelle tvangsindgreb, herunder indgreb i meddelelseshemmeligheden, i hvert enkelt tilfælde skal godkendes af chefen for PET eller efterretningstjenestens juridiske chef.

Det fremgår endvidere, at hvis det pågældende tvangsindgreb kræver retskendelse, skal godkendelsen finde sted, inden sagen forelægges retten i overensstemmelse med retsplejelovens regler.