Kontrol med PET

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er undergivet flere former for ekstern kontrol, herunder af justitsministeren, Folketinget, domstolene og Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Justitsministerens kontrol

Justitsministeren fører på rege­ringens vegne tilsyn med PET, og efterretningstjenesten er undergivet ministerens instruktioner.

PET skal holde justitsministeren underrettet om forhold af betydning for landets indre sikkerhed, om forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed og om vigtige enkeltsager, jf. PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 5.

Det frem­går endvidere af PET-lovens § 2, at PET afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren, og at redegørelsen skal offentliggøres.

Folketingets kontrol

Folketinget har i 1988 etableret et særligt udvalg (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne) med det formål “at have indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester”, jf. bekendt-gørelse af lov nr. 937 af 26. august 2014 om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester.

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne består af fem folketingsmedlemmer, som er udpeget af de fem største partier i Folketinget. Udvalget skal efter loven bl.a. underrettes om de generelle retningslinjer, der gælder for PET’s virksomhed, samt orien­teres om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter. Medlemmerne har tavshedspligt om, hvad de erfarer i udvalget.

PET er endvidere omfattet af Folketingets Ombudsmands kontrol.

Domstolskontrol

PET’s anvendelse af særlige efterforskningsskridt (som f.eks. telefonaflytning, ransagning, beslag-læggelse mv.) er undergivet domstolskontrol efter retsplejelovens regler herom.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Den 1. januar 2014 trådte Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) i kraft.

Med loven er der blevet oprettet et nyt tilsyn, som har afløst det såkaldte Wamberg-udvalg. Tilsynet, der har fået navnet Tilsynet med Efterretningstjenesterne (tilsynet), er uafhængigt og har sit eget sekretariat.

Reglerne om tilsynet fremgår af PET-lovens kapitel 9.

Tilsynet har bl.a. til opgave at føre kontrol med Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger, og tilsynet kan få adgang til enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for tilsynets virksomhed.

En fysisk eller juridisk person kan i øvrigt anmode tilsynet om at undersøge, om Politiets Efterretningstjeneste uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse herom.

Tilsynet består af fem medlemmer. Sammensætningen af tilsynet kan ses på Tilsynet med Efterretningstjenesternes hjemmeside

Rigsrevisionens kontrol

Udgifterne til PET, herunder løn mv., er omfattet af den alminde­lige revision af politiets regnskaber, som foretages af Rigsrevisionen i samarbejde med Rigspolitichefens revisionssektion og Justitsministe­riets kasseinspektører.

En lille del af PET’s regnskaber, f.eks. dem, der vedrører dækning af kilders omkostninger, er dog under­givet en særlig revisionsprocedure, som indebærer en mere fuldstændig revision af udgifterne. Denne revision foretages af en særligt beskikket medarbejder i Rigsrevi­sionen, der bistås af én af Justits­ministeriets kasseinspektører. Den særligt beskikkede medarbejder redegør over for rigsrevisor for den udførte revision. Til statsrevisorerne rapporteres der kun i klassificeret form, hvis særlige forhold undtagel­sesvis nødvendiggør dette.

Intern kontrol

PET er endvidere undergivet intern kontrol.

Efterretningstjenesten søger bl.a. ved fastsættelse af interne retningslinjer og gennemførelse af løbende intern kontrol at sikre, at sagsbehandlingen er i fuld overensstemmelse med PET-loven, retsplejeloven og de øvrige regler, der gælder for PET.