Udlændingesager

Efter udlændingeloven kan udlændingemyndighederne uden samtykke videregive oplysninger om udlændinge til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelse kan have betydning for efterretningstjene­sternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Oplysninger om en udlænding kan navnlig have relevans for PET, hvis der er omstændigheder, som peger i retning af, at den pågældende er involveret i terrorrelaterede akti­viteter, har forbindelse til visse udenlandske efterretnings- og sikkerhedstjenester eller kriminelle organisationer eller har været invol­veret i krigsforbrydelser, våbenhan­del eller -spredning.

PET modtager efter nærmere angivne kriterier visse udlændingesager (asyl-, opholds- og visumsa­ger) for at foretage en vurdering af, hvorvidt en udlænding må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed. PET har orienteret udlændingemyndighederne om, hvilke typer af oplysninger der særligt kan have efterretningstjenestens interesse. Disse kriterier vurderes og justeres løbende af PET. Endvidere forelægges sager om meddelelse af indfødsret for PET.

Udvisning af udlændinge af hensyn til statens sikkerhed
Udlændingelovens § 25 giver mulig­hed for, at en udlænding, der ophol­der sig i Danmark, kan udvises, hvis den pågældende må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed. Beslut­ningen om udvisning kan træffes såvel administrativt som ved dom i forbindelse med en straffesag.

Sager om administrativ udvisning af udlændinge af hensyn til sta­tens sikkerhed vil bl.a. kunne ind­ledes i tilfælde, hvor PET gennem sin efterforskning har tilvejebragt oplysninger, der giver grundlag for at mistænke udlændingen for en forbrydelse efter straffelovens kapitel 12 eller 13, men hvor oplys­ningerne har en sådan karakter, at de af hensyn til udenlandske samarbejdspartnere, PET’s arbejds­metoder eller PET’s kilder og igangværende efterforskninger, ikke vil kunne fremlægges offentligt under en straffesag.

Hensynet til statens sikkerhed i udlændingelovens § 25 omfatter især de interesser, der værnes af straffelovens kapitel 12 og kapitel 13, dvs. forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv. Formuleringen ude­lukker imidlertid ikke, at også andre interesser af stor samfundsmæssig betydning kan tages i betragtning ved bestemmelsens anvendelse.

Ved administrative beslutninger om udvisning af hensyn til statens sikkerhed er det efter udlændingelovens § 45 b, stk. 1, justitsministe­ren, der vurderer, om en udlænding må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed. Vurderingen foretages på grundlag af en indstilling fra PET. Hvis justitsministeren vurderer, at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, træffer udlændingemyndighederne afgørelse om, hvorvidt udlændingen skal udvi­ses efter udlændinge-lovens § 25.

I forbindelse med behandlingen af en sag efter § 45 b kan justitsmini­steren bestemme, at de oplysninger, der har ført til vurderingen, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til udlændingen og til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen, jf. § 45 b, stk. 2.

Både afgørelsen om selve farevurderingen og udlændingemyndighedernes beslutning om udvisning kan indbringes for domstolene, og ved en ændring af udlændingeloven i 2009 er der indført nye regler om domstolsbehandlingen af disse sager.

Adgangen til at kunne hemmelig­holde visse oplysninger er af afgørende betydning for PET’s arbejde, herunder samarbejdet med andre landes efterretningstjenester og andre samarbejdspartnere, og dermed en grundlæggende forudsætning for en effektiv indsats for at forebygge terrorhandlinger og bekæmpe terrorisme. Det er bl.a. disse hensyn, der er baggrunden for, at der i de nye procedureregler i udlændingeloven er fastholdt en mulighed for, at udlændingen ikke bliver bekendt med de oplysninger eller dele af de oplysninger, der ligger til grund for vurderingen af, at den pågældende må anses for en fare for statens sikkerhed.

De nye regler har betydet, at domstolsprøvelsen af sagen kan opdeles i en åben del og en lukket del. I den åbne del fremlægges de oplysninger, som PET kan afklassificere, og hvor hensyn til f.eks. efterretningstjenestens samarbejdspartnere ikke taler imod, at udlændingen kan gøres bekendt med oplysningerne. Udlændingen deltager sammen med sin advokat i den åbne del af sagen.

Hvis det under en sag er nødvendigt at fremlægge klassificerede oplysninger, herunder oplysninger, der stammer fra andre landes efter­retningstjenester, kan dette finde sted under den lukkede del, hvor de tre dommere, der skal afgøre sagen, justitsministerens repræsentant og en særlig beskikket advokat, der repræsenterer udlændingen, er til stede. Under den nye procedure vil de tre dommere, der skal afgøre sagen, således blive bekendt med hele det materiale, der har begrun­det farevurderingen.

Der er derudover indført regler om, at retten af egen drift eller efter begæring fra den særligt beskikkede advokat kan bestemme, at oplysninger, som ønskes fremlagt under den lukkede del af sagen, skal overføres til den åbne del. Bestem­melsen gælder tilfælde, hvor retten efter en konkret vurdering finder, at der ikke foreligger sikkerhedsmæssige forhold, som kan begrunde, at udlændingen ikke gøres bekendt med oplysningerne. I sådanne tilfælde skal oplysningerne fremlægges i den åbne del, herunder overfor udlændingen, eller PET kan vælge at trække oplysningerne fra sagen. I givet fald skal sagen prøves for andre dommere.

Hvis der er truffet afgørelse om, at en udlænding anses for en fare for statens sikkerhed, vil den pågældende udlænding som udgangspunkt få inddraget sin opholdstilladelse og blive udsendt til det land, hvor den pågældende er statsborger. En udlænding, der er udvist af Danmark, må imidlertid ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer at blive udsat for tortur mv., og der­for kan der være situationer, hvor en udlænding, der anses for en fare for statens sikkerhed, ikke kan udsendes til sit hjemland. I sådanne tilfælde vil udlændingen få “tålt ophold” i Dan­mark af udlændingemyndighederne, hvilket indebærer, at udlændingen kan undergives en række kontrol­foranstaltninger, herunder et krav om ophold på et bestemt indkvarte­ringssted og meldepligt.