Landsretten slår fast, at fogedforbud i bogsag var berettiget

09.12.2016

Østre Landsret har i dag slået fast, at Københavns Byrets fogedforbud af 8. oktober vedrørende bogen ”Syv år for PET” var berettiget.

Fogedforbuddet var rettet mod JP/Politikens Hus, der dermed fik forbud mod at offentliggøre bogen.

I strid med forbuddet valgte JP/Politikens Hus A/S at optrykke bogen i et særtillæg til dagbladet Politiken den 9. oktober. Samtidig kærede JP/Politikens Hus forbuddet til landsretten, der altså i dag har slået fast, at forbuddet var berettiget.

PET vil nu lægge sag an mod JP/Politikens Hus med påstand om straf for overtrædelsen af forbuddet.‎

 
Her kan du læse landsrettens omtale af kendelsen
(Åbner link til Østre Landsrets hjemmeside)