Historie

Fra anden verdenskrig, over kold krig til terrorisme. Fra inspektorat til selvstændig efterretnings- og sikkerhedstjeneste, fra SIPO til PET. Få et indblik i PET’s historie her.

Fra SIPO til REA
Kort tid inden anden verdenskrig blev den danske politistyrke udvidet med et Sikkerhedspoliti (SIPO). SIPO blev oprettet som et inspektorat under Rigspolitichefen – på lige fod med to andre inspektorater for henholdsvis ordenspolitiet og kriminalpolitiet.

Udvidelsen af politistyrken skete ved lov nr. 90 af 15. marts 1939, som var en ændring af loven om statens tjenestemænd. Ifølge lov nr. 90 havde SIPO til opgave at ”skabe et værn mod Foretagender eller Handlinger, som kan antages at være rettet mod Rigets selvstændighed og den lovlige Samfundsordning, samt Gennemførelse af et effektivt Tilsyn med Fremmede og Rejsende”.

I første omgang blev det besluttet, at SIPO udelukkende skulle dække provinsen. I hovedstaden blev sikkerhedspolitiets opgaver varetaget af Københavns Politis Afdeling D, som var blevet oprettet i 1927, og som blandt andet havde våbenkontrol, radiolicens og beskyttelsesopgaver ved statsbesøg på listen over opgaver.

Efter krigsårene og Danmarks befrielse den 4. maj 1945 blev det  – den 7. maj – besluttet at oprette Rigspolitichefens Efterretningsafdeling (REA), der skulle løse de opgaver, som indtil da var blevet varetaget af SIPO. I november 1947 blev SIPO helt nedlagt.

Oprettelsen af PET
Den 1. januar 1951 blev politiets efterretningsvirksomhed udskilt som et selvstændigt embede under Rigspolitichefen med betegnelsen Politiets Efterretningstjeneste (PET). Konstitueret vicepolitichef Ernst Brix blev udpeget til chef for PET, og han refererede til departementschefen i Justitsministeriet og i særlige tilfælde til justitsministeren og statsministeren. Samtidig blev de politimæssige efterretningsopgaver udvidet.

PET fik hovedkvarter på politigården i København, hvorfra medarbejderne samlede efterretningsaktiviteterne hos kontaktmændene i politikredsene og i Københavns Politis Afdeling E (tidligere Afdeling D). Selve hovedafdelingen bestod ved oprettelsen af 27 kriminalpolitifolk og et antal kontorister. Siden voksede medarbejderstaben hos PET og tjenesten fik ny adresse på Station Bellahøj.

PET under den kolde krig
Efter oprettelsen af PET havde tjenesten meget fokus på spionage og andre efterretningsmæssige aktiviteter fra Sovjetunionen og østbloklandene. Vurderingen var på den ene side, at der under den kolde krig blev kæmpet med efterretningsmæssige metoder i stedet for våben. På den anden side eksisterede der stadig en frygt for, at den kolde krig skulle blive til en såkaldt ”varm” krig, altså en regulær militær konfrontation. Frygten var så konkret, at der for eksempel blev etableret såkaldte sikre anlæg, hvor regeringen kunne opholde sig i krise- og krigssituationer.

At udføre efterretningsarbejde under den kolde krig var for PET og andre efterretningstjenester ensbetydende med at skaffe sig indblik i politiske forhold, og dette var i sagens natur sensitivt. Erik Eriksen (V), som var landets statsminister fra 1950 til 1953,  brugte derfor udtrykket, at tjenesten skulle udføre:” så lidt som muligt, men så effektivt som muligt”.

 

En spion har afleveret informationer i en hemmelig, såkaldt "død" postkasse et sted i byen. Mærket er signal til føringsofficeren om, at der er post. Foto fra København i 1970'erne.

Kontrol med PET
I 1964 blev der etableret et kontroludvalg, som fik til opgave at føre tilsyn med bl.a. tjenestens registreringer. Formanden for udvalget, amtmand A.M Wamberg, lagde også navn til udvalget, det såkaldte Wamberg-udvalg.

Fire år efter - den 30. september 1968 - fastslog den daværende regering endvidere følgende i en erklæring: ”Regeringen har i dag besluttet, at registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed”.

I 1998 blev spørgsmålet om bl.a. registrering af personer igen taget op med nedsættelsen af PET-kommissionen, der beskæftigede sig med politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område 1945-1989. Kommissionens beretning kom i 2009.

I 1998 nedsatte Justitsministeriet også det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg, ledet af højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen. Udvalget fik til opgave at tage stilling til reglerne for PET’s og Forsvarets Efterretningstjenestes (FE’s)  registrering af personer og organisationer. Derudover skulle udvalget gennemgå regelgrundlaget for PET og vurdere behovet for en mere samlet regulering af PET’s virksomhed.

I 2012 fremlagde udvalget sin betænkning, som førte til Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven), der trådte i kraft den 1. januar 2014. Loven definerer PET’s opgaver og regulerer bl.a., hvornår der må tilvejebringes og behandles oplysninger om fysiske og juridiske personer, hvornår oplysningerne må videregives, og hvornår de skal slettes. Med loven blev der endvidere oprettet et nyt tilsyn, som afløste Wamberg-udvalget. Tilsynet, der har fået navnet Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), er uafhængigt og har sit eget sekretariat.

Læs mere om kontrollen med PET i dag under Kontrol med PET

Læs mere om PET-loven under Lovgivning mv

Terrorisme og ekstremisme
Siden 11. september 2001, hvor Al Qaeda stod bag terrorattentatet mod World Trade Center, der førte til, at de enorme tårne braste sammen for øjnene af borgerne i New York og tv-seere verden over, har kampen mod terrorismen været en hovedprioritet internationalt set. Det stod tidligt klart, at trusselsbilledet – også i Danmark – var blevet et andet, og PET bruger nu væsentlige ressourcer på at identificere, forebygge, efterforske og imødegå terrortruslen mod det danske samfund. Udover terror udgøres truslerne mod vores samfund først og fremmest af politisk ekstremisme og spionage. Truslerne er både rettet mod mål inden for landets grænser og mod danskere og danske interesser i udlandet.

Det ændrede trusselsbillede igennem de seneste år har medført en større tilførsel af ressourcer til PET, og har gjort at PET i dag er en organisation med en meget bredt sammensat medarbejderstab fra mange faggrupper og med meget forskellige kompetencer.

I 2003 flyttede PET til nye bygninger i Buddinge, hvor efterretningstjenesten også holder til i dag.

PET-chefer gennem tiden
Fra PET’s oprettelse og frem til 1957 bestred Ernst Brix posten som PET-chef. Herefter har følgende været chefer for PET:

Mogens Jensen (1957-1964),
Arne Nielsen (1964-1970),
Jørgen Skat-Rørdam (1971-1975),
Ole Stig Andersen (1975-1984),
Henning Fode (1984-1988),
Anders Walsted Hansen (1988),
Hanne Bech Hansen (1988-1993),
Birgitte Stampe (1993-2002),
Lars Findsen (2002-2007),
Jakob Scharf (2007-2013)
Jens Madsen (2014-2015).
Finn Borch Andersen (2015-   ).

Læs mere om Finn Borch Andersen